Kunstforgud.dk

Acrylmaleri

Lavet af elev fra 3. klasse

Med maling og lærred har man nærmest ubegrænsede muligheder for at udfolde sig kreativt. Vi starter med at lave en såkaldt "bund", der ikke forestiller noget bestemt. Den tørrer vi med en føntørrer og arbejder så videre med motiverne. På den måde er det muligt for alle at lave flotte billeder - også børn.

Maleri er også godt som en anderledes form for bibelarbejde, fordi man her skal tænke i billeder. Når man skal udtrykke sig med andet end ord, dukker der ofte helt andre og nye tanker op.

Temaer: For at sætte gang i maleprocessen, kan det være en god idé at have et tema at arbejde ud fra. Her er det vigtigt at vælge et tema, som begrænser mulighederne, men samtidig er så åbent, at der stadig er en masse at vælge imellem. Kig evt. på siden med temaer for at få gode ideer.

Tidsforbrug: 2-4 timer

Målgruppe: Efter aftale

Antal: Efter aftale

Materialer (som I skal sørge for):

  • Afdækning af borde med avis eller plast
  • Alle har malertøj på (farven går IKKE af tøjet)
  • Hårtørrer (gerne 2)
  • Paptallerkner til maling
  • Syltetøjsglas til vand (evt. papkrus)
  • 1 pk. grydesvampe
  • Mindst 1 lærred pr. deltager min. 30 x 30 cm (lad dem gerne selv medbringe det)