Når man nu alligevel skal lære Fadervor, kan det lige så godt gøres personligt, så det ikke bare bliver en remse. Denne workshop udfordrer konfirmanderne til at tænke over hvert enkelt led, finde deres egne perler og sætte dem sammen til flotte armbånd eller nøgleringe (ideen er til dels inspireret af Kristuskransen, men her bestemmer man selv, hvordan perlerne skal se ud).
Forløb:
Jeg laver en kort intro med PowerPoint, hvorefter konfirmanderne får udleveret en seddel med Fadervor og plads til at skrive ud for hver enkelt led, hvorfor de har valgt de specifikke perler.
De laver derefter armbånd eller nøgleringe, og der er også mulighed for at lave bedekort, hvis man hellere vil det.
Tidsforbrug: 1½ time
Pris: 2000 kr. + transport (typisk tog/bus) + evt. afstandstillæg +25 kr. pr. konfirmand for materialer